Biodane Pharma
dansk
de

Langtidshævede fiberboller

Printervenlig version (PDF)

12 stk.

Langtidshævning giver boller med en saftigere krumme og en mere intens smag. Og så er det en nem måde til at få skønne, nybagte boller på morgenkvisten.

SylliFlor giver bollen et højt indhold af sunde kostfibre, der både giver bollen lidt bid og maven noget at arbejde med. Bollerne er gjort ekstra grove med en håndfuld femkornsblanding, der kan erstattes med andre kerner, havregryn, mysli - eller helt udelades.

Ingredienser
10 g gær
2 dl A38
2 dl femkornsblanding
1 dl SylliFlor Malt
3 dl vand
1 dl spelt fuldkornsmel
3 dl hvedemel
1 tsk. salt

Bagetid: 30 min. fra kold ovn på 200 °C eller 25 min. i forvarmet ovn.

Pga. det høje indhold af vandbindende fibre, skal bollerne have forlænget bagetid, så de ikke bliver klæge, men saftige.

Fiberboller opskrifter


Gæren piskes ud i 2 dl A38 tilsat 1 dl SylliFlor Malt og 3 dl vand. Lad blandingen trække i 10 min, så fibrene kan kvælde op. Tilsæt 1 dl spelt fuldkornsmel og 3 dl hvedemel samt 1 tsk. salt. Rør dejen i ca. 5 min. på røremaskine. Lad dejen hæve køligt natten over.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del den 12 lige store stykker. Form disse med meldryssede hænder til 12 boller, og placer dem på en smurt bageplade. Pensl bollerne med mælk.
Hvis du har tid kan du lade bollerne temperere i ca. 30 min. inden bagning v. 200 °C i 30 min. Skal det gå hurtigere, kan du straks sætte bollerne i kold ovn, og lade dem bage v. 200 °C i 25 min. Bollerne skal være mørkgyldne med en sprød skorpe.



Danke

die folgende(n) Ware(n) sind im Warenkorb

Mehr kaufen